De' Naturen Der Kræver Sin Ret

Sunget af Liva Weel i Cirkusrevyen 1935. Musik af Åge Stentoft og tekst af Poul Sørensen og Børge Müller. Min tante Josefine en mø på de halvtreds vil ha' at jeg skal ligne et falmet hjertegræs, fordi hun selv har tjavset hår og en uheldig tud, hun si'r, at jeg må ikke gå og se erotisk ud! Men det er der det svære ved, at det kan jeg ikke la' være med, soldater gør mig så kvik især militærmusik!. Og trutter de i hornene, så ta'r de mig lige på kornene, så danser mit hjerte ballet, det'r naturen, der kræver sin ret. Teatrene de lyser i røde lygters glans; men direktør'ne gyser af mangel på finans, Ib Schønberg er så dygtig og så klog - han siger at: det gælder bare om, at man la vær at gi' rabat. Men det er der det svære ved, at det kan han ikke la' være med. Han trykker rabatkupons på hundredesyv facons. Han gemmer dem en lille tid, men hvis der så kommer en stille tid, så pynter han på sit parket, det'r naturen, der kræver sin ret. Til skuespill'r eksamen gik Emil Behrens frem, han havde jo reklamen fra både hus og hjem, men Reumert, som var dommer, sa': "Han virker noget frækt måske det er, fordi han med Johannes er i slægt. Men det er der det svære ved, at det kan han ikke la' være med, han selv er uskyldig i'et; men jeg kan nu ikke li'et. Hans onkel ville lumpe mig og derfor, Emil, må jeg dumpe dig. Det'r ikke, fordi du er slet det'r naturen, der kræver sin ret. " At hastværk tit er lastværk, det har man altid vidst, når farten er tilpas stærk, så går det allerbedst, så der blev sagt til Knutzen, da han started i sit job, at han sku' vær' forsigtig med at sætte farten op. Men det er der det svære ved, at det kan han ikke la' være med, dengang der kom bro til Fyn, sku' togene gå som lyn! Man jublede og vinkede, men togene, de var forsinkede, et lyn kan jo osse bli' træt, Det'r naturen, der kræver sin ret.