Der er ting, der hæver mig mod himlen
Der stemmer mit sind som en streng
Nogle kan synge så det risler på ryggen
Men ingen kan synge ligesom Vicky Blarant
Som en klokke der ringer julemorgen
Når alt andet er tyst på vor jord
Så myndig og klar er hendes stemme
Hun er som en engel direkte fra Gud
Jeg var med, da hun sang henne på hotellet
Jeg havde fået mig en plads oppe foran
Jeg syntes at hun lignede en madonna
Så mild og alvorlig var Vicky Blarant
Hun sang om alt det onde her i verden
Og om det gode der skal sejre til sidst
Hun sang om krig og kanoner
Hun sang om hendes hjerte, der var lige ved at briste
Jeg kunne mærke, hvordan hendes stemme den skælvede
Jeg kunne mærke hun var lige ved at græde
Vi klappede
Hun sagde "Tak for i aften"
Og jeg sad som naglet fast til mit sæde
Som i søvne gik jeg op bagved scenen
Jeg måtte sige hende tak for hendes sang
Hun stod sammen med apotekeren
Han stod og skænkede en ting for Vicky Blarant
Hun så ikke den hånd jeg rakte hende
Hun hørte ikke jeg stod og sagde tak
Men det gik fint med at se apotekeren
Og det gik fint med at høre hans sleske snak
Nej, jeg skulle nok have været taget hjem sammen med de andre
Jeg havde jo kun betalt for hendes sang
De siger hun hedder Vibeke Poulsen
De siger hun bare kalder sig for Vicky Blarant
Ja, de siger hun hedder Vibeke Poulsen
De siger hun bare kalder sig for Vicky Blarant
