Himlen er blå
Havet er grønt
Luk vinduet op for brisen
Et sted hvor himmel mødes med hav
Sejler en mand, jeg har kendt
Hans hud var mørk som sol gyldent rav
Saltet af skumsprøjt og vind
I en skummel danse bule
Hvor der stank af øl og røg
Kom han slentrende en aften
Mod mig midt i salens støj
Han var flottere end andre
I sin gamle slidte skjorte
Og han vakte længsler i mig
Som jeg troede længst var borte
Himlen er blå
Havet er grønt
Luk vinduet op for brisen
Han tog min hånd og helt uden ord
Vidste jeg, hvad det betød
Vi gik fra barens larmende kor
Ud i den sovende by
Til et gammelt hus ved kajen
Gik jeg med den tavse mand
Bare gik ved siden af ham
Uden tanke og forstand
Og vi sank i nattens mørke
Hørte bare blodets sang
Og de natteblege bølgers tyste
Akkompagnement
Et sted hvor himmel mødes med hav
Sejler en mand, jeg har kendt
I tavse favn tag han tog og gav
For han igen slentred' bort
Og han gik om bord på skibet
Og jeg så ham sejle ud han
Der aldrig følte angst for hverken
Fanden eller Gud
På et skib hvis navn jeg kender
Sejler manden uden navn
Ud mod fjerne horisonter
Til en ny en anden havn
Himmel er sort
Havet er gråt
Luk vinduet i for brisen.
