Melodi: Billy Morris - Tekst: Alfred Kjærulf
Et moderne pigebarn vist ikke nægte kan
det er svært at vælge sig den rette ægtemand.
Når det ikke er en Milton Sills,
gi'r hun fyren løbepas, værs' go', farvel og hils!
En er for lille og en er for stor,
en spiller kort, og en går på kro'r,
en er for splejset, og en er for svær,
og sådan er der noget ved enhver.
Hvorfor skal dog fødslerne begrænses nutilda's.
Kvinden skal da virk'lig ha' de børn, som der skal ha's.
Nej i gammel tid, trods regn og frost,
det hed, at ungerne blev pumpet ud af Ny torvs post.
En fik en lille, og en fik en stor,
fjortenpunds dreng bragt pr. jordemor.
En kom med storken, jeg kom med en stær,
og sådan blev vi født en og hver.
Jeg har været ansat på en vældig sjov klinik,
hvor vi retted' næser, De sku' blot se dem vi fik.
Navnlig damer kom der stejlende.
Tænk, at se på næser og så rette fejlene.
En er for lille, og en er for stor.
En skal ha' knæk, og en rettet "bor",
en er for åben, og en ordinær,
og sådan er der noget ved enhver.
Liva Weel sang denne sang i Scalarevyen i 'Omkring hesten' 1928, og den blev en sand landeplage. En yndet måde at konstruere revy tekster på er at have et gennemgående omkvæd, man kan bruge til forskellige vers med vidt forskelligt indhold og med deraf overraskende pointer til følge.
