Menneskeværk

Livsgangener slut Fremtiden glemmer Udvisker hvert et spor Nu menneskeværket ender Ingen træller for flere herrer Ej høstet anden mands korn Mænd og våben daler Den evigt strid Snart levn fra fordums tid Hvad sprirede op må nu forgå Hjemstavnen er atter fri Smådyr og kryb Stiller sulten På jeres usle lig Iorden I skamløst besudlede Æder hvert en krop Mens skov og dal og hav Endelig ånder lettet op Slagternes marv Samler støv i martyres grav Det er en liden tid Så jeg har vunden Så er den ganske strid Med et forsvunden Sorgen tog freden Men døden tager sorgen Tavshed i aftenrøden Velsigner døden På Sjølunds fagre sletter Ved Østersøens bred Hvor skoven kranse fletter Der vil jeg finde fred Hvor sølverkilden glider Nu ved ruiners fod Her stolt i gamle tider Et kongerige stod Livets væld udrinder Mens evigheden venter