Lyrics

Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunge under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder høre nyt fra Gud! Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud! Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændtes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol. Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og Himmel-dåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, hold selv i os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang dig takke højt vor nytårssang.
Writer(s): Bendt Fabricius, Traditional Lyrics powered by www.musixmatch.com
instagramSharePathic_arrow_out