De Ensommes Gade

Nu står hun op igen, helt fucked up igen Hun ska' smil', for hun møder ind på job igen Da hun gik i skole, græd hun, hvis hun ikk' fik tolv igen Et par stykker af de andre plejed' at mobbe hende Hun vil ikk' sige det til sin mor, hun lært' at hold' det ind' Linje B, den kommer nu, men ska' hun hop' ud- ind? Linje B, den kommer nu, men ska' hun hop' ud- ind? Men nu' det fredag, så hun mødes med sin' veninder For at glem' sin' tårer og drik' væk sin' minder Og hun har slet ikk' engang lyst, hun ved godt, hvor det ender Det samm' sted, fyldt med mennesker, som hun godt kender Hun så ham allerede hen' ved indgangen Første gang i lang tid, hun ikk' følt' sig ensom Han var 33 år, men forstod hel' hendes verden Den havde hun ikk' set kom' Nu var hun ung, dum, og in love Han sku' være far til hendes børn Hun havde ikk' følt så'n her før Han trak hende op, vill' kun gør' hende større Og alt, hva' hun havde drømt om, det lykkedes Hun havde hans barn i maven Så en ny lille familie ku' støbes Og hun var lykkelig, endelig ku' hun føl' sig lidt nyttig Og hun gik langt for at pas' på sig selv Hun stressed' aldrig på sit job, og tog tidligt hjem Hun elsked' tanken om at endelig ha' et hjem Når hun kigged' ind af ruden, så var lyset altid tændt Og den her dag, den var ikk' anderledes Hun stod op og kom afsted, det var ikk' anderledes Og hun husked', at kys' ham farvel, det var ikk' anderledes Men noget i hende sagde, at dagen vil' end' anderledes Hun fik tidligt fri, sat' sig ind' i bilen Tryk' på speederen, og så køre en time Som sædvanligt, var hun overtræt– Men der var én derhjemme, hun sku' overrask' Ham, der redded' hende fra alt, hun var igennem Ham, der tog hende tætter' på himlen Ham, der sagde, det hel' nok sku' gå, da hendes verden, den var grå Og han hjalp hende med at find' hjem Så hvorfor står der to, og prøver på at få hende ud? Hvorfor har de det der blik, som om de kun ser død? Hun ligger stil' nu på E45 Sirenerne blinker, mens hendes liv forsvinder Og begge hendes øjn' lukked' i lige dér Små bider af hendes liv, er det eneste, hun ser Hva' med hendes barn og hendes mand? Hva' med den anden chauffør? Nu står hun foran himlens dør Nu går hun ned af de ensommes gade Så mange smil, men der' ingen, som der' glade Den her drøm var det eneste, hun havde Det eneste, hun havde Nu går hun ned af de ensommes gade Så mange smil, men der' ingen, som der' glade Den her drøm var det eneste, hun havde Det eneste, hun havde Nu står han op igen, helt fucked up igen Han prøver' smil', men han misted' bar' sit job igen 33 år, konstant fuld, han kun' ikk' hold' igen Plejed' at snak' med sin mor hver dag, nu sket' det en gang imellem Han fik aldrig mødt sin far, manden i huset Lige siden lill', han fik ikk' tid til at være barn Han havde ikk' tid til at jagt' sin' drøm', eller gå i skole Han dropped' ud af niende med et snit langt under to Han vil' så gern', men kun' ikk' Han tog en streg mer', men han burd' ikk' Han vil' så gern' ende sit liv, men han turde ikk' Og al' de fucking lykkepiller, ja, de du'r ikk' Og al' de fucking lykkepiller, ja, de du'r ikk' Det blev fredag, han vil' gern' ud med sin' venner Måske prøv' et nyt sted, hvor der' ingen mennesker, de kender Stort bord, fem flasker, han vil' vis', hvordan han skinner Og klyng' sig til håbet om at bli' set af fremmed' kvinder Han så hende allerede hen' ved indgangen Men hvordan sku' hun nogensind' ku' se ham? Han var knækket, han var knust, han var ensom Han vidst' ikk', hun var dét, der ku' befri ham Nu følt' han sig ung igen, og in love Måske sku' hun være mor til hans børn Han havde aldrig haft det så'n før Han prøved' at løft' hende op, vil kun gøre hende større Og alt, hva' han havde drømt om, det lykkedes For han manglede selv sin far hel' livet Nu sku' han selv snart være far i en kærnefamilie, som han var med til at støbe Han started' ogs' på nyt job Selvom der var fyldt op Han havde endelig fået en fremtid, han ku' byg' op Og snart en lille pige, han sku' hyg' om Telefonen vibrerer, TV2 og Breaking News Folk er kørt galt på den motorvejen, han ta'r til sit hus Tænker ikk' mere over det Han ved, hans kæreste stadig er på kontoret i hvert fald til klokken er over fem Hvorfor står der to betjente, da han åbner døren? Hvorfor har de dét der blik, der gør, han ikk' tør' spørge? De si'r, der' sket noget på E45 Ka' de ikk' bare skride nu? Hvorfor vil de ind nu? Og begge hans ben falder sammen under ham Hun var lyset i hans liv, nu' der koldt, hun er dræbt Og nu' den drøm, som han havde, bare en ting, som der næsten blev skabt Hva' med deres fremtidige barn? Nu går han ned af de ensommes gade Så mange smil, men der' ingen, som der' glade Den her drøm var det eneste, han havde Det eneste, han havde Nu går han ned af de ensommes gade Så mange smil, men der' ingen, som der' glade Den her drøm var det eneste, han havde Var det eneste, han havde