Laila

Laila er en kvinde, Og aller inderst inde, Er hun helt sig selv ligesom du og jeg, Laila ler og si'r slet ingenting, En lallende tosse der står på spring. Solen skinner, Laila ler, Og ingen fatter hvad der sker Når Laila hun ler. Laila kan for fornemme En meget dejlig stemme, Der lever og synger I hendes verden, Laila ler, ta'r dummemasken på, Der er alligevel ingen der kan forstå. Solen skinner, Laila ler, Og ingen fatter hvad der sker Når Laila hun ler. Laila er en tosse, Laila er en tosse. Laila hun er bange, For denne verdens lange Og endeløse rækker af ansigter der bare Vrider sig I sten og is, Laila har sit eget paradis Hvor solen skinner, Laila ler, Kun Laila fatter hvad der sker Se Laila hun ler. Laila er en tosse, Laila er en tosse. Laila er en tosse, Laila er en tosse. Laila gi' mig øjne Så denne verdens løgne Ikke trænger længere ind, Lai-Lai-Laila ler, og la'din latter stå, La' den male himmelen lyseblå. Solen skinner, Laila ler, Og ingen fatter hvad der sker Når Laila hun ler. Laila er en tosse, Laila er en tosse, åh-åh ååh. Laila gi' mig ører, Så jeg forstår at høre Stemmen der synger I dig, Lai-Lai-Laila le, og lad som ingenting, Når du bliver spærret inde på C, C, C, C. Solen skinner, Laila ler, Kun Laila fatter hvad der sker Se Laila hun ler. Laila ler, Laila ler, Laila ler, Laila ler.