Er alt forbi og til ende?
Det, som vi sammen sku' nå
Tro mig, du burde mig kende
Hvorfor forlade mig så?
Gik ikke jeg tusind mile
for at ku' synge de ord?
Blot for så stumt gå til spilde
under den rødmende jord
Du er min ven for altid
Troen, håbet
Lyset der brænder i mørket
Evigt, altid
Ulvene får mig at æde
Dumheden leger, at jeg
et øjeblik skulle træde
tvivlende uden om dig
Gik ikke jeg tusind mile
Trak jeg vel og dette spor
alene i verden får hvile
uden trøstende ord
Du er min ven for altid
Troen, håbet
Lyset der brænder i mørket
Evigt, altid
Riger opstå og forsvinde
store og stolte de var
Syng også døve og bline
tynget af hadet de bar
Aldrig skal sønner mer' krige
I hadet som fædrene slog
Ej eller mødrene føde
Døtre, som smerterne få
Du er min ven for altid
Troen, håbet
Lyset der brænder i mørket
Evigt, altid
Evigt .altid
Evigt. Altid!
