Der er stadig ballade ude på Nørrebro.
Og jeg vågner op klokken lidt i 2.
Og jeg savner dig til at ligge tæt.
Du er væk.
Så jeg tænder skærmen nok endnu en gang.
Jeg mangler dig, mangler din glade sang.
Du sagde giv mig tid.
Giv mig en opsang der ikke er dum og fuld a gode råd.
Giv mig ord.
Giv mig fred.
Ja, giv mig en popsang der ikke er alt for dum og lalleglad.
Giv mig tid.
Flimre, zapper i den gode tro.
Billeder af min baggård, billeder af Nørrebro.
Hvad skal jeg med TV2 og CNN?
Når jeg bare vil have dig igen?
Nu har jeg siddet her i dagevis.
Skrevet sange, skrevet tusindvis af vise ord for at få dig igen, det er bare svært når du ikke vil høre dem.
Giv mig tid.
Giv mig noget.
Giv mig en opsang der ikke er dum og fuld af råd.
Giv mig ord.
Giv mig fred.
Ja, giv mig en popsang der ikke er for dum og lalleglad.
Giv mig tid.
Giv mig noget.
Ja, giv mig en opsang der ikke er dum og fuld af råd.
Giv mig ord.
Giv mig fred.
Giv mig en popsang der ikke er for dum og lalleglad.
Giv mig tid.
