Se høstens traner i en mægtig kile
De skyer der følger dem som deres skygge
Flygted med dem i samme nu de iled
Imod et nyt liv og lod dette ligge
I samme fart og højde ses de hvile
Side om side svæver adskilt begge
Må sky og trane hinanden dele
Den smukke himmel de så kort beflyver
Må ingen af dem tøve eller skele
Til andet end hvordan den anden duver
I vinden begge føler – begge hører
Som ligger hos hinanden mens de svæver
Til intet kan da vinden begge føre
Forbliver de blot sig selv og forlever
Så længe kan dem intet ondt berøre
Kan de fordrives fra hvert sted hvor
Sneen driver
Hvor skyller truer eller rifler smælder
Bort under sol og månes lyse skiver
Flyr de, hensunket i hinandens kalden
Hvorhen? Intetsteds – og væk fra hvem?
Fra alle
Det er de elskende
I spør hvor længe de har været sammen?
I kort tid, og snart skilles deres veje?
Så vid er kærlighed
Så vid er kærlighed
