Glemt

Vågnet, midt i natten Mærker angsten dræne sit sind Løfte flasken drikker ud Frygter tiden der går Længslen, strammer sit bård om hans ensomme rodløse sjæl Pakker tasken ser sig om slukker lyset og går Ingen ved hvor væk fra byens labyrint Derud hvor håbets lys er tændt Ingen forstår han er ensom og glemt Søgende, træt og alene føler han hvert sekund slukker lys mærker kraften ebbe ud for hvert skridt han går Ingen ved hvor væk fra byens labyrint Derud hvor håbets lys er tændt Ingen forstår han er ensom, er glemt