Fra nord der går så stærk en vind, bø
lgerne slår kraftigt ind, ved molen
Han står og tygger på en skrå, hat og frakke sort og grå, den gamle
Som ingen andre helt forstår,
selvom man har prøvet I tyve år at vende hans blik ind mod land
Han ser de fleste fugle vende her, han river sig I skægget og han ler...
Var jeg ligesom dig og ku' jeg brede vinger ud så fløj jeg min vej
For altting er helt forandret her!
De danske mænd drog viden om, for at finde magt og rigdom, på eventyr
Og Røde Erik, Knud og Gorm de trodsede mangen viltre storm, den gamle
Som sidder I mastens øverste top, der hvor ingen andre før kom op
Og spejder mod fremmed land.
Han ser de fleste fugle vende her, han river sig I skægget og han ler...
Var jeg ligesom dig og ku' jeg brede vinger ud så fløj jeg min vej
For altting er helt forandret her!
En nat drog han sin sidste blund,
var væk den næste morgenstund, fra molen
Turister kom og spurgte om, hvad der dog var sket med ham den gamle
Som havde bygget sig en lille båd af
brædder og af fisker tråd og sejler på åbent hav
Han ser de fleste fugle vende her, han river sig I skægget og han ler...
Var jeg ligesom dig og ku' jeg brede vinger ud så fløj jeg min vej
For altting er helt forandret her!
