Lyrics

Når det blæser fra vest så træerne bøjes Så meget at de aldrig retter sig mere Når flyvsand og skidt det fyger og ryger Så det knaser mellem tænderne og øjnene de svier Når håret man lige har fået sat så det dækker Så meget af det skaldede som det lader sig gøre Det står østover, så man lige med ét Er 30 år ældre end man var lige før Så ved jeg hvor jeg er henne Så er jeg hjemme Når folk jeg møder de kigger på mig Som om jeg havde stjålet halvanden million Og når det ser ud til de også er sikre på at De er taget fra dem, hver eneste krone Når dem man vil sælge til skal have en kvittering Og dem man vil købe af skal have pengene sort Når folk går i byen en hel lørdag nat Med bare ti kroner, og kommer hjem med de otte Så ved jeg hvor jeg er henne Så er jeg hjemme Når mågerne skriger højt oppe på himlen Og havluften tager dem med ind over land Når naboen tager sig til huen og hilser Og spørger til min ryg når den har været vag Når de unge de mener, at sådan som det går nu Så kan det kun gå fremad, for det kan ikke blive værre Og de gamle kan huske, at alting var bedre Dengang folk var fattige og sled sig fordærvet Så ved jeg hvor jeg er henne Så er jeg hjemme
Writer(s): Niels Hausgaard Lyrics powered by www.musixmatch.com
instagramSharePathic_arrow_out